AAU-forsker modtager medalje for sin indsats for øget samarbejde mellem virksomheder og universitet
Lektor Samuel Schmidt fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet er blevet belønnet med en sølvmedalje fra Danmarks Naturvidenskabelige Akademi for sine enestående indsats for at øge interaktionen mellem industri og universitet.
Samuel Schmidt modtager anerkendelsen for hans bemærkelsesværdige og inspirerende forskning inden for analyser af algoritmer til brug for diagnosticering af åreforkalkning. I samarbejde med Acarix, en spin-off-virksomhed fra Coloplast og Aalborg Universitet, har Samuel Schmidt modnet disse analyse-algoritmer, så de i dag udgør basis for et produkt, som sælges på det europæiske marked.
Hvordan ernæres patienter som hverken kan kommunikere eller spise selv, fordi de er kritisk syge?
Hvordan kan man øge fokus på ernæring og sætte de kliniske behandlere i stand til at tilpasse ernæringen til den enkelte patients varierende stofskifte? Dette er 'hot topics' på konferencer og i kliniske tidsskrifter, fordi man i stigende grad er bevidst om, at ernæringen, mens patienten er syg, ikke kun er afgørende for patientens overlevelse men også for, om patienten kan genvinde sin livskvalitet.
På en konference i Dresden i 2016 fik Claudia Heidegger, afdelingsleder, læge, og ernæringsekspert fra HUG (Hôpitaux Universitaires Genève, Schweiz) øjnene op for potentialet i "Glucosafe", som er et beslutningsstøttesystem udviklet på Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS) ved Aalborg Universitet. "Glucosafe" kunne opfylde behovet for at forene basal rådgivning om kaloriebehov med blodsukkerkontrol tilpasset den enkelte patient. En spændende første samtale mellem Claudia Heidegger og Ulrike Pielmeier fra MMDS har ført til, at systemet siden er blevet videreudviklet og nu sætter patientens varierende stofskifte i fokus med skræddersyet rådgivning om ernæring og insulinbehandling.
I begyndelsen af november 2017 rejste Ulrike til Genève i to uger for at undervise (på fransk!) og hjælpe med installationen af "Glucosafe2" på alle computere på Claudia Heideggers intensivafdeling. I de kommende måneder gennemfører lægerne og sygeplejerskerne et feasibility-studie, hvor de giver feedback på systemets design og anvendelighed. Allerede i 2018 skal et randomiseret kontrolleret studie undersøge, om "Glucosafe2" kan forbedre behandlingen med insulin og næringsstoffer. Ifølge MMDS's leder Steen Andreassen, som er grundlægger af Glucosafe og har fulgt videreudviklingen tæt, ligger der et stort kommercielt potentiale i systemet, som kan løse en ret kompleks men almindelig problemstilling for mange intensivbehandlere. Derfor ser Steen og Ulrike frem til den værdifulde feedback fra feasibility studiet på HUG.
Billedtekst: Fra venstre Dr. med. Aude de Watteville (HUG), Ulrike Pielmeier (AAU), og Dr. med. Claudia Heidegger (HUG)
Idéklinikken har holdt flyttedag
Idéklinikken er flyttet i nye lokaler. Den nye adresse er: Idéklinikken, Aalborg Universitetshospital, Søndre Skovvej 3E, 9000 Aalborg.
More Articles...
- Nye medlemmer i Eirs styregruppe
- Ny innovationschef på Aalborg UH
- ProVaHealth
- Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark under etablering
- Monitoreret vippebræt
- Daiichi Sankyo – Japanske Yen til Nordjylland
- Blandt de 6 mest citerede smerteforskere i Europa
- Nyt tværvidenskabeligt forskningscenter - Eir repræsenteret i advisory board
- Spansk delegation af virksomhedsejere fra Catalonien gæster Nordjylland
- 150 år med dansk-japansk diplomati og samarbejde fejres