Self-tracking i neurologisk rehabilitering

Forskningsprogrammet ved UCN ”Teknologier i Borgernær sundhed” og Fysioterapeutuddannelsen indgår i et samarbejde med Neuroenheden Nord i Brønderslev i forbindelse med projektet ”Self-tracking i neurologisk rehabilitering”.

En vellykket anvendelse af self-tracking til monitorering af fysisk aktivitet og træningsintensitet blandt borgere og patienter med kognitive udfordringer eks. som følge af erhvervet hjerneskade forudsætter, ud over en pålidelig teknologi, at udstyrets brugervenlighed er af en sådan grad, at ikke kun teknologiske ’first-movers’ finder udstyret anvendeligt. Desuden skærper et forøget krav til dokumentation af træning og træningseffekter i rehabiliteringen den kliniske interesse for enkle, nemme og pålidelige løsningsmuligheder for dokumentation af træning.

Projektet ”Self-tracking i neurorehabilitering” har således fokus på anvendeligheden af en kommercielt tilgængelig pulsmonitor (Garmin Forerunner 235) og dertilhørende App under indlagte patienters self-tracking af deres træning i forbindelse med et neurorehabiliteringsforløb.
 
Garmin Forerunner 235, der har vist god validitet, anvender photopletysmografi-teknologi til pulsregistrering. Med denne teknologi undgås brugen af brystbælte, som i sig selv kan være en udfordring ikke mindst, hvis man er halvsidig lammet efter en hjerneskade.

Registreringen af terapeuter og indlagte patienters egen vurdering af udstyrets brugervenlighed og anvendelighed på Neuroenheden Nord forventes fulgt op af yderligere et studie, hvor fokus er på anvendelse af pulsmonitorer til self-tracking af hjemmetræningen efter udskrivelse.    

For nærmere information kontakt: Birgit Larsen, Ph.d. og lektor på Fysioterapeutuddannelsen, UCN This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.