Eir-satsning leder til postdoc-midler fra Innovationsfonden samt AAU Talent Management Programme

I 2013 valgte Eir at investere midler i udviklingen af et måleapparat, kaldet et cuff-algometer, til at kvantificere smerte og smertemekanismer. Apparatet blev afprøvet i flere kliniske populationer, hvor forskellige smertemekanistiske mønstre blevet sammenkodet med bl.a. høj smerteintensitet, generelt smerteoverfølsomme patienter og patienter i risiko for at udvikle kroniske smerter efter kirurgi. NociTech ApS blev oprettet som et spin-out-selskab på Aalborg Universitet i juli 2013 til at videreudvikle og kommercialisere ideen med støtte fra SEED Capital.

Bag ideen står smerteforskere på Aalborg Universitet, og  i 2013 støttede Eir Kristian Kjær Petersen til at gennemføre proof-of-concept studier, der skulle føre til kommercialisering af metoden. På denne baggrund opnåede AAU og NociTech i 2014 et postdoc-stipendie fra Innovationsfonden, således at Kristian Kjær Petersen kunne arbejde videre med udvikling af teknologien.

Igennem dette postdoc-forløb blev applikationen af cuff-algometeret forfinet og testet i flere kliniske populationer, hvor bl.a. flere af resultaterne blevet highlightet igennem the International Association for the Study of Pains (verdensorganisationen for smerte) globale smerteår for Joint Pain (2016) og Pain after surgery (2017). Disse resultater har medført, at Kristian Kjær Petersen i december 2017 modtog midler fra Aalborg Universitets Talent Management Programme til at undersøge konceptet ”Personalized Pain Medicine”, hvilket vil sige, at den enkelte smertepatient skal have den rigtige smertebehandling hvorigennem cuff-algometret får en central rolle.

Hele denne historie startede med en Eir-investering som med tiden er vokset til en velfungerende  medikoteknisk virksomhed med CVR-nummer i regionen