Eir besøger VR-Rehab

I december måned var Eir sammen med SEA ved Aalborg Universitet og Invest in Denmark inviteret til møde med VR-Rehab for at få demonstreret deres virtuelle univers til brug for bl.a. rehabilitering af patienter efter slagtilfælde. VR-Rehab, der er startet af to studerende fra Aalborg Universitet, og som har gennemgået SEAs start-up-program, demonstrerede deres produkt på Rehabiliteringscenter Mou.

Der var tale om et meget spændende og udbytterigt møde, hvor erfaringer blev udvekslet og nye netværk skabt. VR-Rehab er nu ny partner i Eir – se mere på: https://www.vr-rehab.dk/. Ikke mindst bliver det spændende at følge virksomhedens fortsatte udvikling og de mange spændende applikationer, som deres teknologi lægger op til.

VRrehab