Velfærdens innovationsdag 2018 – mød Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark
For niende år i træk afholdes Velfærdens Innovationsdag. Innovationsdagen finder sted den 25. januar 2018, kl. 8.30 – 17.30 i Øksnehallen i København. Mere end 1.000 medarbejdere inden for det velfærdsteknologiske område sætter fokus på, hvordan man fremover bedst ruster velfærdsmedarbejdere og –ledere til at leve op til nye krav og nye kompetencer i et velfærdssamfund i rivende udvikling.
Den 12. april 2018 vil der være officiel åbning af Videncenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark. Videnscentret vil dog allerede være at træffe ved Velfærdens Innovationsdag, idet videncentret deltager med en session, hvor moderator Astrid Læssø, stifter og partner i udviklingsbureauet BETA, en ny dansk konsulentvirksomhed med speciale i velfærdsudvikling, vil facilitere debat om forskellige aspekter af arbejdet med velfærdsteknologi. Dette under overskriften: ”Hvis velfærdsteknologi er svaret, hvad er så spørgsmålet?”. Som deltager ved Velfærdens Innovationsdag, kan man tilmelde sig denne session blandt en række andre parallelsessioner.
Læs mere om program og tilmeldingsprocedurer her:
http://www.conferencemanager.dk/velfaerdensinnovationsdag2018