Nordjyske elever skaber sundhedsinnovation for parkinson- og KOL-patienter
SOSU Nord og TECHCOLLEGE afholdt 13.-15. september for femte år i træk den store fælles innovationskonkurrence, nKNOWation for erhvervsskoleelever. Årets tema var: ”Hvordan kan man hjælpe borgere med kroniske lidelser til at blive gladere og mere selvhjulpne?” SOSU Nord var vært for de 185 studerende fra en lang række studieretninger, som over tre dage samarbejdede og konkurrede om at få den bedste idé til ny velfærdsteknologi. Koncepter er, at eleverne på tværs af studieretninger gruppevis skal give et bud på en ny tværfaglig velfærdsteknologi, der i fremtiden kan kommercialiseret og blive til gavn og nytte i plejesektoren.
Vinderidéen 2017 blev en transportabel låsemekanisme til sikkerhedsseler i biler, kaldet FlipLock. FliplLock monteres på den eksisterende selelås, og ved hjælp af magneter hjælper den f.eks. parkinsonpatienter og børn med at ramme og låse sikkerhedsselen. Dommerpanelet vurdere bl.a. at opfindelsen vil kunne anvendes af en meget bred målgruppe, da de fleste mennesker kommer i kontakt med sikkerhedsseler, der kan volde problemer for sygdomsramte, ældre og børn. Den 6 mand store vindergruppe kom fra de tekniske og og sociale- og sundhedsfaglige uddannelser.
Ved nKNOWation 2016 vandt en gruppe af elever med en anden sundhedsinnovativ opfindelse. Gruppen, som bestod af 7 elever fra tekniske, pædagogfaglige og social og sundhedsfaglige uddannelser, gik videre til den regionale innovationskonkurrence Nordjyske Nystartere. Her opnåede de en flot andenplads med deres opfindelse MIM (Multi Inhale Mate).
MIM er et aggregat, der hjælper patienter med en svær grad af lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), med at få fuld udnyttelse af medicinen. Medicinen, der anvendes, er i pulverform og skal, for at have den rette effekt, trækkes fra en standard-inhalator ned i lungerne. Problemet for patienter med svær KOL er, at de ikke har kræfter til at skabe nok vaccum i lungerne, således at medicinpulveret bliver ”luftbåren” og inhaleret, og de får derfor i bedste fald kun 20% udnyttelse af medicinen.
Med MIM kan patienten nemt og effektivt gøre medicinen luftbåren og trække den ned i lungerne. Nu et år efter er gruppen af opfindere reduceret til 3 personer, som arbejder på den 3. prototype og er fyldt med motivation for at komme på markedet med deres produkt.
Vinderne af nKNOWation 2017 Vinderne af nKNOWation 2016