InspEir "Digital & kreativ innovation i sundhedssektoren"

Register button

        

Programme button

Tilmeldingsfrist den 17. september 2013
                 

   Invitation til InspEir

– en spændende foredragsrække

Dagens tema: "Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren"

Dagens oplægsholdere:

Professor Lars Ehlers, Institut for Økonomi og ledelse, Aalborg Universitet
Lektor Birthe Dinesen & Lektor John Hansen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
Produkt- og konceptchef Lars B. Kanstrup, Signio
Direktør Søren Hofmeister, Viewcare A/S
Strategi- og konsulentchef Morten Kamp Schubert, Digitales
Fuldmægtig Gorm Simonsen, Region Nordjylland

 

Den 24. september 2013 kl. 13.30 - 17.00
Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7B, lokale B3-104


Kære partnere i Eir - Empowering Industry and Research

Eir inviterer hermed til endnu et InspEir-foredrag – foredragsrækken, der har fokus på at dele ny viden samt motivere til nye fælles initiativer inden for sundhedssektoren.

Dagens foredrag omhandler digital og kreativ innovation i sundhedssektoren. Sundhedssektoren har stor og stigende samfundsmæssig betydning. Samtidig står den over for massive forandringer og udfordringer, der til stadighed sætter sundhedsudgifterne under pres. Dette skaber ekstra fokus på behovet for at udvikle nye effektive behandlingsmetoder og produkter.

Nogle af de udfordringer, som sektoren står over for, er bl.a. centraliseringen af sektoren med få, nye super sygehuse med færre sengepladser og dermed kortere indlæggelsestid, behovet for at kunne navigere i de store sygehusbebyggelser, øget afstand mellem patient og sundhedssektor, idet de små sygehuse lukkes og adgangen til privatpraktiserende læger vanskeliggøres i yderområderne.

Dagen vil også byde på en mini-udstilling, hvor nogle af de nyeste forskningsresultater inden for sundhedsvidenskab og -teknologi vil blive præsenteret og demonstreret.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.