Fremtidens mad til mange

Register button

        

Programme button 

 

 Fremtidens mad til mange - ernæring, regionalitet og teknologi

Kan innovation og samarbejde mellem forskning, sygehuse og erhvervsliv

 hjælpe os til bedre mad på sygehusene? 

Kursusmateriale

Karen Walton Henrik Højgaard Rasmussen Henrik Højgaard Rasmussen Steen D. Pedersen Dorte Ruge Carsten Køster Karen Hamann Janice M. Sørensen Kwabena Titi Ofei

Tilgangen til mad på sygehusene i Danmark har i de seneste årtier haft fokus på rationalisering, besparelser, lean-systemer, minimering af indkøbsbudgetter etc. Men der er nu en stigende erkendelse af, at der er behov for nytænkning. Maden til patienterne på sygehusene er en vigtig del af behandlingsforløbet og samtidig en dagliglivsarena, hvor vores sociale praksisser omkring spisningen skal kunne folde sig ud med støtte fra sundhedspersonalet. Nytænkning på området vil derfor kunne gavne både patienterne, professionerne, den offentlige opgavevaretagelse som helhed, samt det lokale erhvervsliv.

Region Nordjylland har evnet at se mad på sygehuset i tættere synergi med det lokale og regionale samfund - ikke mindst når det gælder de lokale fødevare- og teknologierhverv. Det er dette tiltag, vi også ønsker at arbejde videre med på konferencen.

Kom og hør foredragsholderne, der har erfaring fra arbejdet med at udvikle strategier på området, og deltag i diskussion om fremtidens mad til mange.

Det er EIR - Empowering Industry and Research og AAU-MENU, der i samarbejde med CET Aalborg Sygehus, Food+Design, Kost & ErnæringsforbundetFoodServInSPIRe og FoodTura står bag arrangementet.

Spred gerne denne info i dit netværk. Du kan holde dig opdateret om programmet her på siden eller på AAU-MENU. Spørgsmål kan rettes til Debbie Pedersen: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tilmelding og pris

Det koster 475 kr. at deltage i konferencen.

Tilmeldings– og indbetalingsfrist er tirsdag den 18. juni 2013.

Klik på "Register here" øverst på siden for tilmelding.

Tid og sted

Mandag den 24. juni 2013 kl. 9.00 – 16.00

Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 7A, lokale B3-104
9220 Aalborg Ø

Deltagere

Vi vurderer at konferencen kan være af interesse for mange forskellige aktører, bl. a. økonomaer, kostkonsulenter, forskere, leverandører, grossister, politikere, ledelser inden for sygehus og ældreomsorg, kontaktudvalg på sygehuse, diætister, repræsentanter fra patientforeninger, repræsentanter fra ernæringsteams i kliniske afdelinger med fokus på ledelsesforankring og ledere for serviceassistenter.

Alle er velkomne og vi håber meget, at du vil være behjælpelig med at distribuere invitationen til rette personer og instanser i dit netværk.

Kursusmateriale

Karen Walton
Henrik Højgaard Rasmussen
Henrik Højgaard Rasmussen
Steen D. Pedersen
Dorte Ruge
Dorte Ruge
Carsten Køster
Karen Hamann
Janice M. Sørensen
Kwabena Titi Ofei