Research & Business Park

Sundheds-app - fra idéudvikling til virksomhedsejere - og alt det indimellem

 - foredrag v. medicinstuderende Sarah Bach Munkholm og lektor Shellie Boudreau

TorsdagsbEir

Torsdag den 10. marts 2016, kl. 15.30 -16.30
Lokalitet Fredrik Bajers Vej 7D, lokale D2-106
 

Mød Sarah Bach Munkholm, medicinstuderende på 12. semester ved Aalborg Universitet, der har udviklet app´en og etableret virksomheden MyMedCards, der muliggør vidensdeling blandt sundhedspersonale på hospitaler og i kommuner. App’en giver gevinster som øget kvalitet, tilgængelighed, effektivitet, understøttelse af det gode patientforløb samt økonomiske besparelser. Produktet er blevet testet på Aalborg Universitetshospital og i Favrskov Kommune, og allerede efter korttidsafprøvning kunne ovenstående gevinster understøttes. De foreløbige resultater peger på stor interesse og engagement for produktet. Udover at være virksomhedsejer er Sarah senest nomineret til den prestigefyldte pris, årets IVÆKSTpris 2015 for iværksætteri i kategorien - Årets Kvindelige Iværksætter.  Sarah vil dele sine erfaringer om vejen fra at få en god idé til etablering af virksomhed og endelig at få bragt produktet på markedet.

Shellie Boudreau, lektor ved SMI®, Aalborg Universitet fortæller (oplægget vil foregå på engelsk) om hendes erfaringer med udviklingen af Navigate Pain. Via en app kan smerteprofiler registreres digitalt på en håndholdt PC-tablet eller en smartphone. Navigate pain indeholder således en allerede eksisterende touch-screen-teknologi, der giver individer/patienter mulighed for at tegne eller skravere smerteområder på et billede af kroppen, hvorved de får anskueliggjort deres smerteprofil. Denne information kan bidrage med input til behandling og kan integreres med den elektroniske patientjournal. App’en forventes at kunne anvendes klinisk som et redskab til at skaffe indsigt i patientens smertesystem. Shellie vil som Sarah dele sine erfaringer med at få bragt idé frem mod markedet og de udfordringer, man møder undervejs.

Vi glæder os til at se jer — og er som altid vært ved en TorsdagsbEir (eller vand)
School of Medicine and Health i samarbejde med EmpEir

Tilmeld dig via eventen på EmpEirs Facebook-side eller send en mail til: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

     

AAU LOGO RGB UK      

 

AalborgUniversityHospital Eir

     northdenmarkregion      EU Logo